Grafik blev førhen omtalt som “sortekunsten”, fordi grafik mest var kendt som en sort/hvid kunstart. Jeg har altid været tiltrukket og fortryllet af de sorte tryk.
Så blev tiden moden til ikke kun at være beskuer. Jeg lavede min første monotypi i 2007 på Holbæk Kunsthøj- skole og har siden prøvet kræfter med snart sagt alle gra- fiske teknikker. Fra Indtryk til Udtryk og endelig Aftryk anvender jeg det kendte i nye sammenhænge. Det bliver også aftryk af min aktuelle stemning. En slags visuelt ordforråd.
Stor er min beundring for dem, som har gået vejen før mig, og af hvem jeg lærer om teknikker og materialer. Inspirationen kommer fra de påvirkninger, jeg møder, ser, hører og føler.
Jeg arbejder på kobber, selvfølgelig, men også zink, pap, plexiglas og mælkekartoner (TetraPak) har sneget sig ind som trykplader.
Jeg er af natur nysgerrig og arbejder i øjeblikket i kryds- feltet mellem grafik og fotografiet. Den gamle teknik “blå- tryk” nu kaldet “cyanotypi”, hvor solen/lyset bruges som eksponent af motivet, giver smukke blå nuancer til billedet. Hertil bruges både foto, computer, printer, kemi, sol og vand. Der er så mange steder i processen, det kan gå galt, men resultatet kan også blive meget smukt og sanseligt.
Endelig er der ingen teknikker, som udelukker samtidig brug af andre i den enkelte komposition.
På ét punkt er jeg ikke tro mod den oprindelige teknik, og det er i valget af tryksværte, syre, rensemidler, m.m. Det er blevet muligt at få non toksiske materialer, hvorved det bliver mere skånsomt at arbejde med grafik, både for mig, men også for miljøet. Så er det op til beskueren at bedømme kvaliteten af de valgte materialer. For mig har det været et oplagt valg at arbejde giftfrit.
Som grafiker er jeg autodidakt med flere kursusforløb bag mig, mange litteraturstudier og ikke mindst erfaring fra “learning by doing”. At skrive denne præsentation har været godt for mit videre arbejde. Jeg har måttet forholde mig til, hvad jeg egentlig vil med det, jeg laver.
Jo, jeg vil gerne udtrykke, hvordan jeg opfatter livet omkring mig. Hvad det gør ved mig, og hvad jeg kan bidrage med til verden, så den måske bliver et lidt bedre sted at være.
Så bliver tilværelsen meningsfuld.
Marianne Mac Manus